Etablering af tagboliger udføres af specialister
Kunne du tænke dig at udnytte pladsen i din bygning endnu bedre, så kan du med stor fordel udnytte dit loftrum ved at forvandle det til en ny tagbolig, og i så fald er du kommet til det helt rigtige sted. Etablering af tagboliger er nemlig vores speciale, og vi står klar til at hjælpe dig, uanset om du er privatperson, boligforening eller virksomhed på Amager, Frederiksberg eller i det øvrige København.
Be-tagbolig.dk er en del af Bygenergi ApS, og vi har specialiseret os inden for udnyttelse af loftrum i eksisterende ejendomme ved etableringen af nye tagboliger. Det foregår således, at vi opkøber lofterne og står for hele byggeprocessen fra start til slut. Det gør vi blandt andet ved hjælp af et indgående samarbejde med erfarne og professionelle arkitekter og rådgivende ingeniører.
Fordelene ved etablering af tagboliger
Der er mange fordele forbundet med etablering af tagboliger, og det gælder i særdeleshed, hvis det i forvejen er aktuelt med en udskiftning af tagbeklædningen. Nogle af fordelene ved at etablere tagboliger i loftrum er:
- Finansiering af et nyt tag: Som regel kan salget af et tørreloft finansiere et nyt tag
- Højere ejendomsvurdering: Ved etablering af tagboliger vil prisen på ejendommen som regel altid stige, når den enten skal vurderes eller sælges
- Lavere varmeudgifter: Når der bliver lagt et nyt tag på bygningen, vil der typisk også komme store besparelser på varmeudgifterne
- Finansiering af boligforbedringer: Ved etablering af tagboliger i et tørreloft kan det blive nemmere at få råd til at finansiere forbedringer i de eksisterende boliger
- Lavere fællesudgifter: Når beboelseskvadratmeterne udvides, så vil fællesudgifterne i ejendommen som regel også falde.
Sådan foregår byggeprocessen:
Er du interesseret i at vide, hvordan vores byggeproces foregår, lige fra den indledende dialog til det færdige resultat, så kan du her læse en gennemgang af, hvordan vores byggeproces foregår.
1. Indledende dialog
Vores byggeproces starter allerede ved den indledende dialog. Her aftaler vi et uforpligtende møde mellem os og dig samt eventuelle øvrige repræsentanter fra den pågældende ejendom, hvor vi blandt andet drøfter dine ønsker og forventninger til salget af loftet og etablering af tagboliger samt eventuelle ønsker til udvidelse af eksisterende boliger eller renovering af nuværende boliger.
Efter mødet vil vi foretage en gennemgang af ejendommen og loftet for at undersøge de forskellige muligheder, der er i forhold til at kunne leve op til dine ønsker og forventninger.
Vi undersøger også gældende lokalplaner og eventuelle myndighedskrav, som kan have en indflydelse på vores etablering af tagboliger, da de kan indeholde forskellige retningslinjer for tagboliger.
Herefter udarbejdet vi et uforpligtende tilbud, som vi sørger for at gennemgå grundigt med dig.
2. Accept af vores tilbud
Vælger du at acceptere vores tilbud, sørger vi for at udarbejde en aftale mellem os og din boligforening. Vi samarbejder med dygtige advokater, som har specialiseret sig i lige netop etablering af tagboliger i boligforeninger, så der er styr på alt det juridiske. I aftalen fastlægger vi også byggeprojektets vilkår, omfang og ydelser.
3. Projektering og byggestart
Når aftalen er underskrevet, sætter vi gang i projekteringen, hvor vi udarbejder beskrivelser og tegninger af den nye tagbolig. Herefter indsender vi ansøgning om byggetilladelse ind til kommunen, og når den er godkendt, igangsætter vi byggeriet.
Du kan læse meget mere om vores byggeproces her.
Kontakt os og hør mere eller book et indledende møde
Ønsker du at høre mere om vores arbejde med etablering af tagboliger, eller kunne du tænke dig at booke et indledende og uforpligtende møde med os, kan du enten ringe til os på telefon 53 54 50 59, eller du kan skrive til vores e-mail info@be-tagbolig.dk, hvis det foretrækkes.